Processen

“Besøg i atelieret”

Da jeg arbejde på maleriet “Den der lever stille”, havde jeg besøg i malerværkstedet af fotograf Frederikke Sølund Hansen. Hun lavede denne billedserie, hvor hun arbejdede med portræt, lyssætning og kontraster. 

I billedserien kommer koncentration og fordybelse i kunstverdenen tydeligt til udtryk, og jeg er vild med den måde, hvorpå hun har ladet fordybelsen være uforstyrret og blot har iagttaget med sit kamera. Nogle af billederne i billedserien minder mig lidt om begrebet “clair obscure” – lyset i mørket, der bruges i billedkunstens verden. 

“Åbne døre”

Som keywords til maleriet har jeg haft “Københavnerlejlighed”, “overgang”, “ølkasser” og “hold det enkelt”. Sidstnævnte lykkes aldrig helt som følge af min store kærlighed til mønstre, og det er også okay.  Stemningen fra en gammel Københavnerlejlighed har jeg dog ønsket at følge til dørs kombineret med en indretning med genstande fra min egen entre. Flagkæden hænger der året rundt, ølkasserne står fulde af sko, og den mønstrede trøje har sin plads på knagen, hvorfra den bringer minder om en rejse til Island.

Lige foran døråbningen står et par Birkenstock og vidner om en persons nylige tilstedeværelse. Er personen på vej ind eller ud? Hvordan stilles skoene og hvad siger det om personen? Hvad befinder sig på den anden side af døren? Alt dette har jeg i maleriet ønsket at skabe undren omkring.   

 

“Overgang”

Billedet illustrerer følelsen af at være et sted med usikker grund under fødderne og håbet om at gå igennem døren til “noget lysere”. I rummet ses en salonophængning med værker af kunstnere, der betyder meget for mig enten personligt eller som inspirationskilder. Dette gælder Bente Stamp, Kristine Hellesøe Appel, Mette Rishøj, Emily Gernild samt et værk af egen produktion. I bogreolen ses kunstbøger, hvor du kan spotte titler som “The Garden” og “The World History of Art”.

Alle disse kunstgenstande gør, at man trods den usikre grund under fødderne og den uhyggelige masse hængende over hovedet, kan sætte sig på puffen og fordybe sig i kunstens verden. En verden, der netop giver mulighed for et afbræk fra bekymringer og usikkerhed og istedet tilbyder noget lækkert, dejligt og forundrende. 

 

“Kunstens dobbelthed”

Som titlen antyder, har jeg ønsket at skildre kunstens dobbelthed. På den ene side alt det lækre – muligheden for at udtrykke sig, følelsen når en komposition fungerer og glæden, når farverne går godt i spil med hinanden. På den anden side frustrationen og de kritiske tanker, som resulterer i krøllede papirer samt overmalede billeder. De to sider er begge en del af min kunstneriske proces, og måske er frustrationen et uundgåeligt trin mod glæden ved det øjeblik, hvor billedet fungerer og udtrykket er der. Uanset hvad, er frustrationen noget, jeg tit ønsker at kunne gemme væk i skrivebordets skuffer sammen med de krøllede papirer. 

På væggens smukke mønster hænger to sedler. Den ene med ordene “Du kan godt”, og den anden med ord som “Grimt”, “Ikke god nok” og “Forkert”. Her skaber jeg en reference til mit grafiske værk “Stille Kaos”, der netop beskæftiger sig med et kritisk indre. 

 

“Under overfladen”

Inspirationen har jeg fra et boligmagasin, der viste adskillige billeder af “perfekte” køkkener. Designet, ryddet op og indrettet med de rigtige designgenstande. Det visuelle udtryk fangede min opmærksomhed, men med dette maleri ønskede jeg at vise noget mere end det perfekte ydre.

Bag den polerede facade truer noget uhyggeligt, udefinerbart med at bryde frem. Rørene i det farvestrålende køkken ledes fra denne uhygge gennem rummet. På rørene er placeret et af de karakteristiske, orange “sluk”-håndtag, der giver mulighed for at stoppe den gennemløbende trussel. Det er muligt at påvirke, hvad der bag facaden får lov at fylde. Er rummet blot en flot facade, mens beboernes problemer lurer lige under overfladen og truer med at bryde frem? Eller er facaden den reelle virkelighed?

“Øjebliksbillede fra forstadslivet”

Spontanitet, afbrudte handlinger, travl hverdag og det almindelige har været keywords for min proces. Jeg har malet billedet til et par, der netop har fået barn, er blevet gift og flyttet i rækkehus, men ud over at være personlig for dem, skulle den illustrerede hverdagsstemning være relevant for en udefrakommende beskuer. Objekterne i billedet er derfor elementer hentet fra parrets hjem, som mange vil kunne genkende i form af dansk design af Verner Panton, Wegner, Brio og Bodum. 

I kompositionen har jeg arbejdet med det gyldne snit og placeret en gul stol i midten. Denne symboliserer parrets omdrejningspunkt, nemlig deres datter. Bag stolen ses døre, der leder tankerne hen på de lukkede døre i livet samt de åbne døre, der endnu mangler at blive udforsket. Inden billedet nåede dette udtryk, har bordet været vendt, farverne på væggene udskiftet og genstandene flyttet. Eneste undtagelse er Verner Panton lampen, som jeg har haft et kærligt forhold til lige fra de første lag.

“Den der lever stille”

En inspiration fra Erik A. Frandsens malerier af udstoppede fugle, Karin Mamma Anderssons mønstrede dug og en interesse for stilleben startede dette maleri. De første lag forestillede en lappedykker på en stak kunstbøger med en mønstret dug under. Tanken var at illustrere det at dykke ned i kunstverdenen gennem bøger.

Som billedet tog form, blev fuglen erstattet af flere og flere kunstbøger, dugen fik et andet mønster og i mellemtiden fik jeg foræret bogen “Den der lever stille” af Leonora Christina Skov.

Da jeg havde læst bogen, vidste jeg, hvordan jeg skulle udtrykke min følelse af at forsvinde ind i en anden verden gennem kunstbøgerne. Bogen, “Den der lever stille”, skulle ligge øverst i bogstakken, for hele denne forsvinden i en verden af kunst er en stille beskæftigelse – et stille liv med fordybelse og tanker.

Socialt selvportræt

Jeg har altid haft en svaghed for bøger og især kunstbøger, hvilket kommer til udtryk i dette maleri, der samtidig er et socialt selvportræt. Stolen er min yndlingsstol placeret i malerværkstedets trygge hjørne med kunstbøger. Under gulvet lurer det ukendte og uhyggelige. Hylderne er tomme, og den fremtid, der endnu ikke er fyldt ud, ligger uvis hen i mørke.

Ægget på stolen symboliserer det trygge, afgrænsede område, som stolen med bogreolen bagved udgør. At ægget har en skrøbelig skal, viser, hvor let denne tilstand med fordybelse i kunstens verden kan brydes eller forstyrres af ting udefra.

I bogreolen spottes min yndlings kunstbog, nemlig udstillingskataloget fra Aros´ udstilling “Den vilde, vovede og sene Willumsen” med kunstneren J.F. Willumsen og hans fantastiske farver.

“Tænksom leg”

Ideen udsprang af den kontrast, jeg oplevede, da jeg i København gik fra de hektiske gader til Glyptotekets sale med ro og rum til fordybelse. Kontrasten har jeg forsøgt at gengive i form af Glyptotekets rum med mønstre, farver, planter og liv, mens der i skulpturen er ro i fraværet af farver, der skaber fokus på form, lys og skygge.

Med denne kontrast sætter jeg ligeledes fokus på modsætningen mellem barndommens farverige, livlige verden og skulpturens fuldstændige fravær heraf. Eneste undtagelse er pigens snore mellem fingrene, der ved at symbolisere barndommens leg sætter fokus på dette barns tænksomme udtryk. Leger hun eller løser hun problemer? Skulpturen er en malet udgave af Hans Op de Beecks skulptur “Lauren” fra 2016.

“Stille stædighed”

Som forberedelse til dette billede har jeg studeret et utal af skulpturer for at finde udtryk for netop de følelser, jeg i min “skulptursamling” ønskede at gengive. Jeg ønskede at udtrykke følelser, som jeg selv genkender – en række følelser, der ofte står i vejen for at kunne gå gennem de døre, jeg egentlig gerne vil. Det er blevet til følelser som stædighed, skam, tristhed og det at være flov.

Alle disse skulpturer hindrer beskueren i at træde gennem porten ind til Glyptotekets smukke, farverige rum med liv og mønstre.

Ud over Glyptoteket har jeg fundet min inspiration hos skulptørerne Lene Kilde og Berit Hildre samt maleren Vilhelm Hammershøi og hans arbejde med rum i rum.